Sidste lørdag bragte gode nyheder for den ukrainske regering. Det amerikanske Repræsentanternes Hus stemte for en hjælpepakke på 61 milliarder dollars (49 milliarder pund) til Kiev, som vil blive brugt til at bevæbne dets militær. Huset godkendte også et lovforslag, der vil tillade beslaglæggelse og overførsel til Ukraine af russiske aktiver, der er frosset i Amerika. Lovforslagene flyttes nu til Senatet til godkendelse. Ikke overraskende faldt dette ikke godt i Moskva. Hawkish tidligere præsident Dmitrij Medvedev fordømte de "61 milliarder blodige dollars". Han opfordrede til en ny amerikansk borgerkrig, der "endelig ville føre til det uhyggelige opbrud af det 21. århundredes onde imperium, Amerikas Forenede Stater". Moskvas budskab er klart: der er ingen panik. Men der er bekymring. Hjælpepakken kan hjælpe Ukraine og skade Rusland. Mandagens udgave af dagbladet Moskovsky Komsomolets forudser ukrainske strejker i den nærmeste fremtid, "dybt ind i [russisk] territorium. Men højst sandsynligt på Krim. Og, selvfølgelig, på Krim-broen". Den bro, der forbinder det russiske fastland med den annekterede Krim-halvø, er et nøglemål for Ukraine og er blevet angrebet før.
@ISIDEWITH4 uger4W
I betragtning af potentialet for eskalerende konflikter, hvor trækker du grænsen mellem at tilbyde støtte og at blive direkte involveret i et andet lands krig?
@ISIDEWITH4 uger4W
Tror du, at der nogensinde er en retfærdiggørelse for, at et land kan provokere eller støtte en borgerkrig i et andet?
@ISIDEWITH4 uger4W
Hvad er dine tanker om de etiske implikationer af at beslaglægge og overføre aktiver fra et land til gavn for et andet?
@ISIDEWITH4 uger4W
Hvordan har du det med tanken om, at et land yder økonomisk støtte til et andet lands militære indsats?